IMG_6758 (4)

Psykoterapeut MPF

Betina Tølbøll Nielsen

En støtte, når livet kan udfordre.

Jeg tilbyder samtaleterapi med nærvær,
omsorg og respekt. 

HVORFOR PSYKOTERAPI?

Der kan være flere årsager til, at samtaleterapi kan være hjælpsomt for dig.

Du kæmper måske med en følelse af angst, oplever tankemylder, en indre uro, vrede eller måske en tristhed, som påvirker din livsglæde. Bekymringer, lavt selvværd, og en følelse af udbrændthed kunne også være årsager til at søge terapi.

Nogle gange kan samtaler med venner og familie være en uvurderlig støtte, andre gange kan det være hjælpsomt at have sit helt eget rum sammen med et andet menneske, der ikke kender til dig og din forhistorie, og som kun har fokus på dig og det, du bringer med ind i terapirummet.

Gennem samtaler i et fortroligt rum undersøger vi sammen det, der optager dig, så du derved vil kunne opnå en større selvindsigt og forståelse for netop dette.

Målet er, at du finder en vej, der er rigtig for dig, og at du får en større mening med og glæde i dit liv.

TERAPIFORMEN

Oplevelsesorienteret psykoterapi

Denne tilgang betyder, at jeg sammen med dig udforsker og undersøger, hvordan du oplever dit liv her og nu, og hvilke konsekvenser det har for dig, for på den måde at hjælpe dig med at finde svar, ny viden og forståelse.

Du kan ikke ændre på det, som du ikke kender og ikke er bevidst om, men du kan gennem terapeutisk arbejde få hjælp til at lære dig selv at kende på en ny bevidst måde og i den proces vokser forandringen.

Jeg vil møde dig som et ligeværdigt menneske, hvilket betyder, at jeg ikke på nogen måde er ekspert på dig og dit liv, jeg møder dig fordomsfrit og med nysgerrighed og respekt.

I samtalen er der fokus på at italesætte, undersøge og arbejde med de tanker, følelser, handlinger og oplevelser, som du ikke forstår og som måske gør dig stresset, trist, angst eller giver dig en følelse af indre ubalance.

Sammen søger vi, at opnå en øget opmærksomhed hos dig, så du får muligheden for at gøre noget andet og anderledes. På den måde har du nemmere ved at opnå det, som du har brug for og længes efter i livet. 

Den oplevelsesorienterede psykoterapi har rod i den humanistiske og eksistentielle terapi.

LIDT OM MIG

Det har altid interesseret mig, hvorfor vi mennesker gør, som vi gør og hvad der ligger til grund for vores handlinger. Vi formes af de oplevelser og de relationer, vi har gennem livet og bruger dette til at definere os selv.

Jeg er psykoterapeut MPF, godkendt af Dansk Psykoterapeutforening og uddannet på Skolen for Eksistentiel og Oplevelsesorienteret Psykoterapi, SEOP (seop.dk) 

Jeg er frivillig rådgiver hos Headspace (headspace.dk), som er et gratis og anonymt tilbud til unge, der ofte står alene med tanker og problemer og har brug for nogen at tale med.

Ligeledes er jeg frivillig hos Omdrejningspunktet, (omdp.dk), en organisation, der tilbyder gratis gruppeterapi til kvinder, der lever eller har levet med psykisk, fysisk, økonomisk og/eller seksuel vold. 

Tidligere har jeg også været frivillig rådgiver hos Startlinjen (startlinjen.dk), et tilbud om telefonisk støtte til mennesker, der befinder sig i en sårbar eller kritisk livssituation.

Privat er jeg gift og er mor til 2 voksne børn, en af hvert køn og har levet mit liv med de glæder, sorger og udfordringer, der nu engang følger med.

Oprindeligt er jeg uddannet indenfor det kommercielle felt, hvilket blandt andet har givet mig en bred viden og forståelse for relationer, samarbejde og kommunikation.

PRIS OG PRAKTIK

PRIS

AFBUD

Individuel psykoterapi á 60 min. = 800 kr.
(Studerende = 600 kr.)

Betalingsmetode: Kontant eller mobile pay

Er du forhindret i at komme til den aftalte session, så bedes du meddele mig dette senest dagen før.

Ved afbud senere end 12 timer før aftalt tid betales halv pris.

Som certificeret medlem af Dansk Psykoterapeutforening følger jeg til enhver tid de etiske regler, som du kan læse mere om her. 

KONTAKT MIG

Mobil:   2761 6901
betinatn@gmail.com

København Vester Voldgade 96, 1th - 1552 København

Hillerød, Huset Sanitas, Nordre Jernbanevej 16, 3400 Hillerød

Du er altid velkommen til at kontakte mig, om du ønsker at høre nærmere eller blot både hvis du har spørgsmål eller ønsker at bestille en tid