+45 2761 6901 betinatn@gmail.com

om Psykoterapien

Psykoterapeut MPF Betina Tølbøl Nielsen
kontakt

Hvad er psykoterapi?

Psykoterapi er en samtalebaseret behandlingsform, der hjælper mennesker med at håndtere og bearbejde følelsesmæssige, psykiske eller adfærdsmæssige udfordringer. Gennem samtaler med en uddannet terapeut kan man udforske tanker, følelser og mønstre, som påvirker ens liv og trivsel.

Målet med psykoterapi er at skabe større selvforståelse, fremme mental sundhed og finde nye måder at tackle udfordringer på, så man kan leve et mere balanceret og tilfredsstillende liv. Psykoterapi kan hjælpe ved alt fra stress og angst til personlige kriser og livsstilsændringer.

 

Eksistentiel og oplevelsesorienteret psykoterapi

Denne tilgang betyder, at jeg sammen med dig undersøger, hvordan du oplever dit liv her og nu og hvilke konsekvenser det har for dig, for på den måde at hjælpe dig med at finde svar, ny viden og forståelse.

Du kan ikke ændre på det, som du ikke kender og ikke er bevidst om, men du kan gennem terapeutisk arbejde få hjælp til at lære dig selv at kende, få ny viden og forståelser og opleve at i den proces så vokser forandringen.

Jeg vil møde dig som et ligeværdigt menneske, hvilket betyder, at jeg ikke på nogen måde er ekspert på dig og dit liv, men at jeg vil møde dig fordomsfrit, med nysgerrighed og respekt.

I samtalen er der fokus på at italesætte, undersøge og arbejde med de tanker, følelser og handlinger, som du ikke forstår og som måske gør dig stresset, trist, angst og måske giver dig en følelse af indre ubalance.

Sammen vil vi søge at opnå en øget opmærksomhed hos dig, så du får muligheden for at gøre noget andet og anderledes. På den måde har du nemmere ved at opnå det, som du har brug for og længes efter i livet.

Hvad er forskellen på en psykoterapeut og en psykolog?

Psykoterapeuter har i løbet af deres uddannelse selv gået i terapi (60 timer) og arbejdet med egen personlige udvikling, hvilket ikke er et krav for psykologerne. Da psykoterapeutens vigtigste værktøj er hans eller hendes egen person, er det et krav fra de psykoterapeutiske uddannelser, at psykoterapeuten har trænet de psykologiske og psykoterapeutiske teorier og metoder i praksis og mærket dem på egen krop.

Psykologer tager også udgangspunkt i samtalen, men er, modsat psykoterapeuter, uddannet til at vurdere og stille en diagnose på psykiske sygdomme.

Psykologen har en universitetsuddannelse i psykologi og eventuelt specialer inden for én eller flere psykologiske retninger. Vægten i psykologuddannelsen er overvejende på psykologiske teorier og metoder, hvor psykoterapeutuddannelsen er mere praksisorienteret omkring at arbejde med klienter.

Begge faggrupper bliver uddannet til at hjælpe mennesker med psykiske og personlige udfordringer, såsom sorg, kriser, stress, depression eller angst.

Med baggrund i en certificeret psykoterapeutuddannelse og relevant erfaring er jeg blevet medlem af
Dansk Psykoterapeutforening og har ret til at benytte titlen psykoterapeut MPF. Som medlem følger jeg foreningens etiske retningslinjer og arbejder under fuld tavshedspligt. Jeg modtager regelmæssig supervision og sørger for løbende at holde mig fagligt opdateret.

KONTAKT

betinatn@gmail.com
+45 2761 6901

Hejrevej 30, 3.sal,
2400 København

 

Med baggrund i en certificeret psykoterapeutuddannelse og relevant erfaring er jeg blevet medlem af Dansk Psykoterapeutforening og har ret til at benytte titlen psykoterapeut MPF. Som medlem følger jeg foreningens etiske retningslinjer og arbejder under fuld tavshedspligt. Jeg modtager regelmæssig supervision og sørger for løbende at holde mig fagligt opdateret.

KONTAKT

betinatn@gmail.com
+45 2761 6901

Hejrevej 30, 3.sal,
2400 København

 

Betina Terapi